DE BEDSTE VINTERTIPS TIL DIN MAXUS

Vinterkulden kan byde på udfordringer for flere elbilsejere. Derfor har vi har samlet 9 gode tips til elbilsejere der kører MAXUS. Kør forsigtigt!

1. Prøv altid at lade batteriet til 100% når du lader hjemme på AC-ladning. Når man hurtiglader, er det anbefalet at lade batteriet til 80%.

2. Hvis du har mulighed for det, anbefaler vi at lade batteriet når bilen netop har været i brug. Så er batteriet lunt og modtager lettere.

3. Et batteri med lav lade-tilstand og lav batteritemperatur, har en negativ effekt på rækkevidden. Parker bilen i en garage når du har mulighed for det. Dette kan have en positiv effekt på batteritemperaturen.

4. Varmen i kabinen tager energi fra batteriet. Begræns varmen for at maksimere rækkevidden.

5. Ikke kør for aggressivt, prøv i stedet at holde en mere konstant fart. Dette vil hjælpe dig med at nedsætte det gennemsnitlige strømforbrug og rækkevidden vil blive forlænget.

6. Aktivér det højeste niveau af regenerering for at maksimere rækkevidden. Under ekstra glatte forhold er det anbefalet at sætte regenereringen på et lavere niveau.

7. Benyt så mange muligheder du kan for at varme batteriet op før hurtigladning. Temperaturen på batteriet vil stige ved normal kørsel og ved hjemmeladning. Ved lav batteriprocent kombineret med lave udendørstemperaturer og et koldt batteri, kan du opleve mindre motorkraft end normalt. Dette justeres når batteriet når normale driftstemperaturer.

8. Alle Maxus har ECO-mode tilgængelig, hvis ekstra rækkevidde er ønsket. Vær obs på at ECO-mode overstyrer klimaanlægget. Dette kan medføre mindre varme i bilen når det er koldt udenfor.

9. Om vinteren kan temperaturerne variere fra plusgrader til minusgrader. Dette gør at fugt og kondens kan medføre at døre, vinduer og ladeåbning kan fryse fast. Et tip kan være at bruge silikonespray på alle gummilister eller bruge en silikonestift, da dette modvirker kondens og hindrer at udsatte dele af bilen fryser fast.

MAXUS – ELECTRIFYING THE FUTURE

Kilde: Maxus Danmark