Danmark Rundt Team Bodenhoff

10-ÅRS JUBILÆUM:

Sammen cykler vi til fordel for børn med kræft og deres familier

Hos Trio Biler er vi glade for at kunne meddele vores fortsatte støtte til Danmark Rundt Team Bodenhoff, som i år fejrer 10 års jubilæum. Det er en hjertesag, vi både er stolte af og taknemmelige for at være en del af.

Vi inviterer dig til at deltage i dette betydningsfulde event og sammen med os gøre en forskel for børn med kræft og deres familier.

PROGRAM VED ANKOMST

  • Velkomsttale: Borgmester Steffen Jensen, som cykler med på sidste del af turen.
  • Tale: Ambassadør Sascha om vigtigheden af at støtte børn med kræft samt deres familier.
  • Underholdning: Sangerinde Kirsten Siggaard underholder fra scenen kl. 13:00 til ca. 14:00.
  • Mejeriet Øllingegaard: Produktvogn med mulighed for at købe øl, vand mv.
  • Børneaktiviteter: Kamel- og æselridning, hoppeborg og gratis popcorn for børn.

KONGEETAPEN: BALLERUP TIL FREDERIKSVÆRK

Etapen fra Trio Biler til Frederiksværk navngives ‘Kongeetapen’, og finder sted lørdag d. 17. august 2024.

Vi hos Trio Biler byder på dejlig morgenmad fra kl. 07.15 til 08.45 for at sikre en god start på dagen og de bedste forudsætninger for en vellykket cykeltur. Herunder enkelte taler.

Cykelturen starter kl. 08:50 mod Frederiksværk med et pitstop ved Strø undervejs. På turen vil vi være i selskab med to af Team Bodenhoffs protektorer, de tidligere fodboldspillere Mark Strudal og Kim Vilfort. Direktør i Børnecancerfonden, Marianne Nielsen, vil også cykle med os.

VI DONERER 200 KR. PR. DELTAGER

For hver person, som cykler med os fra Ballerup til Frederiksværk, donerer Trio Biler 200 kr. til Børnecancerfonden. Alle pengene går ubeskåret til fonden, så vi håber, du vil sætte fødderne i pedalerne og sammen med os skabe håb for familier med kræftramte børn.

Danmark Rundt 2024

TILMELDING

Har du lyst til at cykle med os og være en del af styrken lørdag d. 17. august og dermed støtte børn med kræft i Danmark og Grønland, så tilmeld dig ved at sende en mail til cc@triobiler.dk senest mandag d. 12 august.

Vi ser frem til at cykle sammen med jer og fejre 10 års jubilæum med Danmark Rundt Team Bodenhoff.